Evaluering og feedback forudsætter næsten nogle gode mål for at blive god. Og hvorfor ikke arbejde med SMARTe mål i skolen?
For at inspirere dig lidt, har jeg lånt en model til netop det og oversat den til skolebrug. Den er oplagt at bruge, når det skal laves mål til både store og små forløb på din skole. Hvad end det er et forløb for de voksne, eller kortere mål for eleverne.
SMARTe mål?
Da jeg var i hæren for snart mange år siden, lærte vi, at ordet ”smart” ikke fandtes.
Vi skulle i stedet bruge ordet hensigtsmæssigt. Jeg holder mig dog alligevel til ”smart” her, da det i denne sammenhæng ikke handler om at det skal være smart, forstået som trendy eller moderne, men smart fordi det som en slags akronym lyder godt.
Kanske kort, så er SMARTe nemlig en hensigtsmæssig måde at opdele dine mål, for at minde dig selv og andre om omfanget og vigtigheden af dem.
Er dine mål fx specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsfastsatte?
(e-et er vist mest kommet på for at forkortelsen skal lyde lidt nå ja, hensigtsmæssig).
SMARTe mål i skolen
Lad os se lidt på, hvordan denne måde at se på mål kan se ud i en skolekontekst.
For god ordens skyld vil jeg lige minde om, at nogle af eksemplerne måske er sat på spidsen.
Specifikke mål:
Det er vigtigt, at I laver mål, der er så specifikke, at det er tydeligt for alle, hvad målet drejer sig om.
Vi I fx øge eleverne på 4. årgangs læsefærdigheder, sænke medarbejdernes sygefravær eller øge elevernes følelses af involvering. Så det jo mere specifikt at tale om netop det, end fx at tale om, at I vil skabe Danmarks bedste skole.
Målbare:
Det lyder måske som dobbeltkonfekt, men gode specifikke mål skal gerne kunne måles. Er det fx elevernes læsefærdigheder, så kan dette jo måles ved hjælp af fx læseprøver. Er det lavere sygefravær, vil det jo også kunne aflæses over tid.
Inden I starter en proces, så er det vigtigt at få talt igennem, hvad I vil måle på og ikke mindst hvordan. Noget kan jo fx måles kvantitativt, som fx elevernes resultater i læseprøver. Andet måles mere kvalitativt, hvis fokus fx er på elevernes og eller medarbejdernes trivsel og motivation.
Accepterede mål:
Nogle gange, så kan det være fristende at sætte mål for en proces, der også involverer andre uden at inddrage de andre. Men ønsker du at skabe en positiv stemning og måske også en mere varig ændring, så er de vigtigt, at alle de medvirkende kan acceptere målene.
Ønsker skoleledelsen fx noget helt andet end medarbejderne, så bliver det nok mere med pisken, end med guleroden, når målet skal nås. Det samme kalder også ift. lærerne og eleverne, hvor det også er oplagt at inddrage eleverne i processen og sikre sig, at de også føler et ejerskab.
Realistiske mål:
Jeg vil gerne løbe et maraton om 14 dage!
En meget specifikt og målbart målsætning, men er den realistisk?
Personligt har jeg aldrig løbet så langt. Det længste er vist omkring de 22 km i en periode, hvor jeg også var i rigtig god løbeform. Det er jeg knap så meget i skrivende stund (jeg arbejder på det!).
Min pointe er, at det kan være fristende at sætte mål, der lyder fantastiske, men som næppe er realistiske at nå.
I skolekontekst kunne det fx være, at alle elever skal have 12 i den næste læseprøve, eller at medarbejdernes sygefravær skal være nul.
To på papiret flotte mål, hvis resultat alle ville elske. Men også to mål, der næppe er realistiske.
Sæt derfor barren lidt lavere, så du laver nogle mål, der er realistiske at nå. Det betyder skam ikke, at du ikke må være ambitiøs på dine og andres vegne.
Tidsbestemte:
Hvad angår tiden, så er det vigtigt at huske, at vi mennesker er forskellige på det punkt.
Måske er du typen, der på seminariet først for alvor begyndte at arbejde på dine opgaver et par dage før de skulle afleveres? Eller måske lavede du allerede på dagen, hvor opgaven blev stillet, en plan for det videre arbejde?
Hvad end du er den ene eller anden type, så er du nok som folk er flest meget glad for en deadline. I et samarbejde med andre, som det ofte er på skoler, hvis målene fx handler om ledelsesteamets arbejde med fravær, er det for samarbejdets skyld sundt at sætte en deadline for, hvornår I skal have noget de fastsatte mål.
Rom blev ikke bygget…
Nu vi er ved det med tid og realisme. Så vil jeg anbefale, at du og kollegaerne lægger nogle delmål ind undervejs. På den måde kan du løbende følge med i, om I samlet set er på rette vej og om jeres indsatser virker efter hensigten.
For at vende tilbage til min maraton, så når jeg det næppe på fjorten dage.
Men sætter jeg mig det som et mål til om et halv år, så kan jeg få diverse træningsapps til at fortælle mig, hvor langt og hurtigt jeg skal kunne løbe om helholdsvis en, to og tre måneder.
Hvordan passer det ind på din skole?
Prøv enten at tænkte tilbage på jeres sidste større projekt, eller måske et kommende. Hvilke mål havde/har I sat jer for processen og var/er de SMARTe?
Nu kan du selvfølgelig også vælge andre modeller, men min pointe er den samme: Tænk godt over, hvordan I sætter mål for processen og indtænk, hvordan I vil evaluere løbende.
Det har jeg også gjort mig en del tanker om, hvilket du kan læse om teksten Eksempler på forløb med SMARTe mål.
Er mine forløb og kurser på skoler så altid SMARTe?
Nu ville det jo være skønt, hvis jeg kunne slutte denne artikel af med en fin beskrivelse af, hvordan det altid lykkes mig at tænke modellen ind, når jeg laver forløb på skoler.
Men jeg vil ikke lyve for dig.
Sandheden er, at jeg prøver jeg at få elementerne i spil, hvor det er muligt.
Læs mere:
Vil du læse noget af det litteratur, jeg har brugt, så finder du det lige her: