Denne artikel er nummer to ift. lærernes svar på de forskellige spørgsmål om skærm, mobiler og lignende i skolen. Fokus i denne er på mobiltelefonerne, skolernes skærmpolitikker og ikke mindst AI og brugen af det i skolen.
Fik du den forrige artikel med?
Har du ikke allerede læst den første artikel, så er det måske oplagt lige at skimme den. I den kan du fx læse, hvor ofte lærerne anvender digitale læremidler og ikke mindst, hvad de anvender skærmene til i skolen.
Hvordan ser det ud med skærmpolitikker?
I debatten om mobiler og skærme i skolen kan det nogle gange virke som om, at det er det vilde vesten med de skærme ude på skolerne.
Derfor havde jeg to spørgsmål med i 2024 udgaven af Lærerundersøgelsen:
- Har I en klar skærmpolitik på din skole?
773 af lærerne svarede ja til, at de har en klar skærmpolitik på deres skole, hvilket svarer til 52 % af lærerne. 13 % af lærerne ved ikke, om der er en klar skærmpolitik og 35 % af lærerne svarer nej til, at der er en klar politik på skolen.
Eleverne og koncentrationen
Et af de store argumenter imod mobiler og skærme i undervisningen er, at det forstyrrer elevernes koncentrationsevne. Der er udgivet bøger om det fysiologiske, lavet undersøgelser og meget andet, som jeg let vil springe hen over i denne artikel.
Her får du “kun” svaret på, hvad lærerne mener. Jeg stillede dem nemlig følgende spørgsmål:
- Er det sværere at styre elevernes koncentration, når de arbejder på en computer?
Den svarede 63 % af lærerne ja til, 26 % svarede nej, hvilket efterlader 11 %, der svarede “ved ikke”.
Hvordan ser det så ud med de mobiler?
For at blive klogere på, hvordan det ser ud med mobiler rundt om på landets skoler, så fik lærerne stillet spørgsmålet om, hvordan de gør på deres skole.
Her fik de følgende valgmuligheder, som du ser sammen med lærernes svar:
Debattens effekt
Spørgsmålet om mobiler i skolen var også med i 2023-udgave, så derfor var jeg nysgerrig på at se, om svarmønstret havde ændret sig til 2024-udgaven af Lærerundersøgelsen.
Det lader til, at debatten om skolers mobilpolitik har påvirket mange skoler til at få nogle mere restriktive regler for, hvor elevernes telefoner befinder sig i skoletiden.
I 2023 svarede 15,7 % af lærerne fx, at telefonerne var i elevernes tasker. Det tal var i 2024 faldet til 7,5 %
Og som du kan se, så afleveres telefonerne også på flere skoler i 2024, end det var tilfældet i 2023 mens færre skoler også udleverer dem i pauserne.
Vil du selv sammenligne mere, så er artiklen her med gennemgangen af svar fra 2023 oplagt at læse. Skole og forældre lavede også en rundspørge i 2024, hvor de spurgte over 900 forældre til mobilpolitikerne på deres barns skole.
AI – den nye dreng/pige i undersøgelsen
Mens de andre spørgsmål, du lige har læst om, har været med i tidligere undersøgelser, så bød Lærerundersøgelsen 2024 også på noget nyt. Udviklingen med AI er gået hurtigt, hvilket også påvirker skolen.
Derfor valgte jeg at fokusere mere på det denne gang.
Ikke en af de største udfordringer, men..
Første gang lærerne blev spurgt ind til AI var ved spørgsmålet om, hvad de oplever som de to største udfordringer. I hård konkurrence med forberedelsestid, inklusion og andet fik svarmuligheden “Elevernes brug af AI til fx afleveringer” 100 stemmer, hvilket svarer til 7 % af lærerne (stort set alle sammen udskolingslærere).
Ikke store tal, men nu skulle lærerne jo også vælge de to største.
3 spørgsmål fokuseret på AI i skolen
Spørgsmål 18 var i princippet 6 spørgsmål, hvoraf disse 3 var om AI:
- Må eleverne bruge AI som en del af undervisningen?
- Bruger du AI som en del af din forberedelse?
- Er du og dine kolleger blevet undervist om fordele og ulemper ved AI i skolen?
Lærerne kunne svare ja, nej og ved ikke.
Nogle elever må godt, andre må ikke
Som du kan se, så fordeler det sig nogenlunde lige, om eleverne må anvende AI eller ej i deres undervisning med 36 % af lærerne, der har svaret ja og 37 %, der har svaret nej. Det efterlader 399 lærere, der ikke ved, om eleverne må bruge AI i undervisningen eller ej.
614 af lærerne i undersøgelsen svarede ja på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger AI som en del af deres forberedelse. Flertallet (837 af lærerne) svarer, at de ikke anvender det, mens 38 af lærerne ikke ved det.
Ved lærerne nok om AI?
Efter- og videreuddannelse er jo noget af det, der interesserer mig. For det er vigtigt, hvis vi hele tiden vil sikre os, at skolen og medarbejderne har de bedste muligheder for fx at følge med tiden. Her er AI og brugen af og viden om kunstig intelligens ingen undtagelse.
Derfor spurgte jeg ind til, om de oplevede, at de og kollegerne blev undervist om fordele og ulemper ved AI. Det svarede hele 74 % af lærerne, at de ikke var.
Måske et oplagt område at fokusere mere på, når kommende fælles oplæg og kurser skal planlægges?
Apropos efter- og videreuddannelse:
Et af de andre 6 ja/nej spørgsmål handlede også om efter- og videreuddannelse og lød:
- Føler du dig godt nok klædt på til at inddrage computerne i din undervisning?
Det mener 66 % af lærerne, at de er. 21 % mener ikke, at de er klædt godt nok på, mens 13 % svarer ved ikke.
Hvordan lærerne tolker at være klædt godt nok på, skal jeg jo ikke kunne sige. Men som skole tænker jeg, at det er oplagt at tage snakken om, hvordan og hvornår skærme og computere bruges i undervisningen. Her kan du jo skele til, hvordan lærerne svarede, at de benyttede skærmene, hvis du vil facilitere den samtale.
Du kan også lytte til det første af to podcastafsnit, hvor jeg har forsøgt at dokumentere et forløb på en skole, hvor vi fokuserede på at arbejde mere kreativt med det digitale.
Vil du have mere?
Der er et podcastafsnit mere, hvor der også bliver evalueret på projektet på skolen.
Du kan også få hele Lærerundersøgelsen tilsendt som rapport.
Bare at skrive dig op her:
*der går højst et par minutter, så lander rapporten i din indbakke (du skal lige godkende i en mail først).