Da debatten om skærme sidst rasede savnede jeg lærernes stemme i debatten. Lang historie kort – derfor satte jeg mig for at lave Lærerundersøgelsen.
Hvorfor var der ingen, der spurgte lærerne?
Forskellige forskere, politikere mm. havde alle travlt med at udtale sig om en virkelighed i skolen, som jeg på ingen måde kunne genkende. En skoledag, hvor eleverne købte sko og så på porno bagerst i klassen, mens den intetanende lærer underviste ved tavlen.
Ikke den virkelighed, jeg oplevede da jeg underviste som faglærer og vikar på to skoler i København. Ikke den virkelighed jeg mødte, når jeg var rundt på skoler.
Men ingen spurgte lærerne, hvordan virkeligheden så ud.
Kunne jeg få 500 lærere til at svare på 16 spørgsmål?
Langsomt opstod ideen med at spørge lærerne. Hvorfor ikke lave en undersøgelse af forholdene for de mange lærere, der hver dag er med til at skabe en fantastisk skole?
Andre havde jo gjort lignende før mig. Men ofte med et kommercielt sigte. Nu var det bare mig, der ønskede svar fra 500 lærere.
Tallet valgte jeg ud fra en regnemodel, som min nabo kom med, der kunne fortælle hvor mange af landets lærere, der skulle svare, for at min undersøgelse kunne kaldes repræsentativt.
I så fald skulle 384 besvare mit spørgeskema. Men hvorfor ikke være ambitiøs og sige 500?
Da jeg nåede 2314, trykkede jeg stop
Den første undersøgelse kom til at indeholde 16 spørgsmål. Et par dage før jul åbnede jeg sluserne og delte et opslag med en opfordring i to af de store Facebookgrupper for lærere.
Shit, hvor var jeg spændt: Hvor mange ville mon svare.
Hurtigt tikkede der svar ind. Og venlige kommentarer.
Dagen efter delte jeg et opslag i en tredje gruppe.
Tiden gik og tallet steg.
Ved 2314 stoppede jeg. Ikke uden at sidde tilbage med en følelse af ærefrygt og stor taknemmelighed.
Lærerundersøgelsen, lærernes stemme = en masse vigtig viden om lærerlivet
16 spørgsmål med forskellige svarmuligheder bliver til rigtigt meget data, når 2314 har været så venlige at svare.
Nu skulle jeg i sving med at tælle op, kategorisere og se på, hvordan forskellige data hang sammen. Var der fx forskel på, hvor meget lærere med linjefag brugte digitale læremidler?
Arbejdet med al den data tog tid, men var et spændende indblik i lærerverdenen.
Indtil videre er det blevet til en del artikler på LinkedIn, blogindlæg på Folkeskolen, et par oplæg for nysgerrige organisationer. Og så er tal og statistik fra Lærerundersøgelsen også blevet brugt i medierne.
Jeg har prøvet at samlet de meste herinde, så du selv kan dykke mere ned i Lærerundersøgelsen og dens indhold.
Én fejl, der kostede meget tid
Det kan let komme til at lyde gnidningsfrit og rosenrødt, når jeg sådan beskriver processen. Derfor vil jeg lige dele én fejl med dig, som kom til at koste mig en del tid. Der var i starten af processen et par stykker, der i kommentarfelterne på Facebook bad om mulighed for at skrive mere.
Den mulighed åbnede jeg op for.
Uha – at give lærere mulighed for at uddybe og komme med kommetarer var som at åbne Pandoras æske. Men det var det hele værd – for også det gav nogle gode nuancer og var med til at sikre det jeg ville: et godt billede af, hvad det vil sige at være lærer.
En stor tak!
Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til de 2314, der svarede. Og en tak til alle dem, der delte mine opslag, kommenterede og gav feedback undervejs eller opfordrede kollegaer til at svare.
Jeg håber virkelig, at du og alle de andre vil være med igen næste gang!
Hvis du vil læse mere om, hvad jeg fandt ud af, så finder du en række artikler ved hjælp af overblikket her.