Som lærer kender du sikkert også fornemmelsen. Det længe ventede kursus nærmer sig. Vikarsedlerne er lavet og du glæder dig til at komme af sted. 

På kurset møder du andre lærere, der har samme fag som dig. Samme fagsyn, samme vilde ønsker for elevernes oplevelser, men også samme udfordringer som dig. 

Kursuslederens opgaver og pointer går rent ind og du tager hjem fra dag ét med en masse inspiration og en følelse af, at det nye du har lært kommer til at ændre meget ved din praksis. 

De følgende dage på kurset går også strygende, nye tilgange til faget noteres, øvelser udvikles og øves sammen med de andre kursister og på sidste dag har du en klar fornemmelse af, at du har rykket dig meget fagligt. 

Den slags oplevelser er guld værd. 

Kurser er ikke alle forundt

Desværre er det bare ikke alle lærere, der får mulighed for at få den slags oplevelser. 

I hvert fald ikke, hvis vi  skal tro på de svar, der kom i forbindelse med Lærerundersøgelsen. Her blev lærerne spurgt om, hvornår de sidst var på et kursus, der sammenlagt varede mere end én dag?

20,5% svarede aldrig. 

Lad os lige dvæle ved ordlyden

Inden du læser videre, så er der én ting, som du skal være opmærksom på: Jeg spurgte jo ind til kurser af mere end én dags varsel.

Jeg er nemlig overbevist om, at et godt kursusforløb kræver tid. Bl.a. til at reflektere, afprøve og følge op på det indhold, man som deltager er ved at tilegne sig. 

Mange af respondenterne kan derfor sagtens have været på endagskurser i perioden. Og kurser af en dags varighed kan også både være lærerige, inspirerende og nyttige. 

Min erfaring er dog, at det nye sjældent for alvor kommer i brug, når hverdagen melder sig. 

Medmindre der på én eller anden måde følges op, men så er vi jo næsten også ude i, at kurset har taget mere end én dag. 

Tilbage til tallene

20,5% af lærerne, der besvarede mine spørgsmål, har altså aldrig været på kursus i mere end én dag. Det er en stigning på 1% ift. svarene på samme spørgsmål i 2022 udgaven af Lærerundersøgelsen. 

Dengang så jeg også på, hvilke lærere, der fyldte mest i den “kursusløse” gruppe. Ikke overraskende udgør nyuddannede (der har været lærere i 0,5-4 år) den største del af gruppen (lidt over halvdelen). 

Mere overraskende, eller trist om du vil, har 11% af de “kursusløse” været ansat som lærere i 15 år eller mere. 

Den lader vi lige stå lidt. 

Til sammenligning har 23,6% af lærerne svaret, at de har været på et kursus af mere end en dags varighed i dette skoleår.

Og 33,3% har været på et sådant kursus for mere end to år siden. De sidste svarede, at de var på et sådant kursus for to år siden.

Så størstedelen af landets lærere får heldigvis muligheden. 

Klæder vi lærerne godt nok på?

Ikke alle fag i skolen undervises af lærere, der har faget på linje, eller mange års erfaring med at undervise i det. Noget der lyder oplagt, men som i virkelighedens verden ikke altid lykkes. Spørger du mig, så er det vigtigt, at vi i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, klæder lærerne godt på til at varetage opgaven. 

Det er sikkert også tilfældet mange steder, men sammenligner jeg svarene ift. kurserne med lærernes svar ift. fag, hvor de underviser uden linjefag. Så er det 30% af de lærerne, der svarede “Aldrig” eller “For mere end to år siden” på kursusspørgsmålet, der underviser i et eller flere fag, som de ikke har som linjefag, eller mange års erfaring med.

Et andet sted, hvor lærerne, der svarede på samme måde ift. kurser, afviger, er på spørgsmålet om, hvad der er de to største udfordringer ved jobbet som lærer. Her svarer 7,5 gang flere nemlig “eleverne og deres måde at opføre sig på”, end hvis vi sammenligner med dem, der har været på kursus for nylig. 

De manglende kurser og den daglige praksis

I det daglige anvender lærerne, der svarede “Aldrig” eller “For mere end to år siden” oftere digitale læremidler. Fx har næsten dobbelt så mange svaret, at de anvender digitale læremidler i alle deres lektioner*. 

Ikke, at der nødvendigvis er noget galt med det. Men med al den snak om digitale læremidler, ville jeg lige nævne det. Lad mig også lige hurtigt nævne, at de i højere grad anvender skærmene i undervisningen til grammatik- og regneøvelser*. 

Og nå ja, så finder vi også et større afsavn* af analoge læremidler i denne gruppe. 

Feedback til eleverne er der også forskel på, når vi ser på det med kurserne. Her gives feedback til eleverne oftere “når det lige passer ind”*.   

*sammenlignet med de lærere, der har været på kursus i dette eller forrige skoleår.

Når du er på kurser mm. med arbejdet, så er det…

Sådan lød det opfølgende spørgsmål på det med kurserne i Lærerundersøgelsen 2023. For du og jeg ved jo godt, at der foregår efter- og videreuddannelse af landets lærere og pædagoger. 

Det ved jeg ikke kun på grund af de mange opslag om skolebesøg på sociale medier. Det ved jeg også fordi jeg selv af og til er ude og holde den slags. Og så udbyder fx CFU’erne også en række populære kurser, hvor lærere enten alene eller i mindre grupper sendes af sted fra deres skoler. 

Men hvilken type er der oftest tale om? 

Respondenterne fik her forskellige svarmuligheder. 

De fælles kurser og oplæg er i højsædet

En af valgmulighederne, der fik klart flest stemmer, var “Primært fælles kurser og oplæg for hele personalegruppen”. Den slags kurser og oplæg holder jeg selv meget af at afvikle, og jeg håber da også, at de 63%, der valgte det svar, får noget ud af de fælles kurser og oplæg, som de deltager i. 

Fælles kurser om fx teamsamarbejde og elevernes motivation er oplagte, hvis man som skole ønsker et tydeligt fokus på et givent emne.

På den måde kan man være forholdsvis sikker på, at alle medarbejderne arbejder ud af det samme udgangspunkt og med det samme fokus. 

3 gode råd til det gode kursus

For at sikre, at alle får noget ud af disse, så kan du og din skole jo følge disse 3 råd: 

• Afsæt god tid til opfølgning og videre arbejde.
  Ellers kan de mange timer let være spildt, hvis ingen følger op og aftaler løber ud i sandet. Så viser regnestykket (medarbejdere x timer x lønkroner + udgifter til forplejning og oplægsholder) os, at det let bliver en dyr omgang spild af tid.
  
• Forventningsafstem medarbejdernes og ledelsens ønsker og behov.
  Nogle gange matcher de ikke helt, men det er vigtigt ledelsen så bruger god tid på at forklare vigtigheden af x indsats, så medarbejderne går til opgaven og kurser med et positivt sind.
  
  Ingen gider jo deltage i kurser, de ikke kan se værdien af.
  
• Sørg for god forplejning.
  Her tænker jeg ikke kun på oplægsholderen (sender altid selv en lang og kompliceret rider, inden mine skolebesøg), men især på medarbejderne. Kurserne ligger jo tit om eftermiddagen og pædagogiske lørdag, hvor lidt sødt til kaffen og måske en sandwich kan gøre underværker for stemningen. 

En fjerdedel vælger selv deres kurser

På spørgsmålet om kurserne med arbejdet svarer 25,7% at det oftest er kurser eller foredrag “som jeg selv har valgt at deltage i”. Det lyder jo godt, men det er faktisk et fald fra undersøgelsen i 2022, hvor 30,5% valgte det svar. 

Et andet fald ser vi ved svaret “for det meste kurser, som du og din leder har fundet frem til i fællesskab”, som 10% svarede i 2023, mod 17% i 2022. 

Hvad disse fald og stigningen i fælles kurser og foredrag skyldes, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg vil gerne gøre mig klog på to triste besvarelser på spørgsmålet. Den første lyder “Vi må ikke deltage i kurser eller efteruddannelse”. Det er da trist. 

Det andet svar er også trist: “Har ofte snakket med ledelse om kurser, men der sker aldrig noget.” 

Især med tanke på, at største lærerne, der svarede “Aldrig” eller “For mere end to år siden” i noget højere grad ønskede at deres leder ville give dem mulighed for at udvikle sig fagligt (på spørgsmålet om, hvordan deres leder bedst kunne hjælpe dem). 

Lidt stof til eftertanke

Lad mig slå fast, at tallene i artiklen her jo intet siger om kvaliteten af de kurser, der afholdes. Hvad enten det er fælles oplæg for hele personalegruppen, et tre dages forløb og co-teaching for læsevejlederne eller endagskurser for de enkelte medarbejdere. 

Det har heller aldrig været meningen. Meningen var at blive klogere på, hvordan det ser ud med at efter- og videreuddanne de mange lærere og pædagoger, der hele tiden skal løfte nye opgaver. 

Fx banker teknologiforståelse på døren som noget, der skal ind i alle fag. AI fylder også mere og mere rundt om på landets skoler, samtidig med at co-teaching og professionelle læringsfællesskaber også stadig er noget, mange skoler arbejder med. 

Alt sammen ting, der kræver tid til refleksion, fordybelse, videndeling og måske også inspiration udefra? 

.. og en løgn

Det er måske ikke smart at slutte af med at indrømme, at jeg har løjet for dig. Kan du huske lidt tidligere i teksten, hvor jeg skrev det med, at jeg sender en kompliceret rider ud, inden jeg kommer på skolebesøg. 

Det gør jeg ikke.

Men lidt vand/sodavand og måske en lille skål slik er altid værdsat. Kaffe drikker jeg slet ikke.

Når chokket over løgnen og mit manglende kaffeindtag har lagt sig, så overvej, om mit nyhedsbrev mon er noget for dig. 

Hver uge sender jeg nemlig inspiration og mine tanker om god undervisning ud til skolefolk landet over. Vil du prøve, om det er relevant, så skriv dig op

(du er altid velkommen til at fortryde, men giv det lige et par uger, inden du beslutter dig)