Undervisning og formidling

Hvor meget fylder skærmene i skolen?

Emnet var måske et af de mest diskuterede, når det gælder skolen i 2024: Hvor meget fylder skærmene i skolen? Meningerne er delte. Nogle mener, at det fylder alt for meget, mens andre mener, at niveauet er fint. 

Kulturministeren hører nok til dem, der mener, at skærmene fylder for meget. Han har blandt andet udtalt:  

„Det er vigtigt for regeringen at sende et signal om, at skærmene skal ud af børnenes undervisning, medmindre der er en faglig begrundelse for, at de er der.‟

I forbindelse med Trivselskommissionens anbefalinger. 

Hvad er det med de skærme? 

Danske elever er ifølge PISA nogle af de elever, der bruger allermest tid foran en skærm, mens de er i skole. Danske børn og unge er også nogle af dem, der bruger skærme rigtigt meget i fritiden. 

Hvor meget fylder skærmene i skolen?

Men er det de samme skærme?

Og hvad er der på skærmene, når eleverne bruger dem? De to underspørgsmål forsvinder let i debatten om skærme og mobiler, som det vel mere rettelig bør være.

I Lærerundersøgelsen er skærme i fritiden udeladt og der spørges kun ind til mobilregler på skolen. Mængden af skærmtid (med computere) har jeg heller ikke spurgt ind til, men jeg har spurgt til anvendelse af dem.  

Spørgsmål om skærme i skolen

Lad os starte med det første af de skærmrelaterede spørgsmål: Hvor ofte anvender du digitale læremidler (fagportaler og lign.) i din undervisning?

Her kunne lærerne vælge mellem følgende svarmuligheder: 

Hvad svarede lærerne?

Hvis vi starter med det svar, der har fået flest stemmer, så er det “1-2 gange om dagen”, hvilket 33% af lærerne har svaret, et fald fra sidste år, hvor samme svar blev givet af 39%. 

Nummer to på listen, med 27% er “1-2 gange om ugen”, hvilket også er et fald. Sidste år var det 29%. 

“Et par gange om måneden” er blevet valgt at 22%, hvilket er en stigning fra sidste år, hvor 14% af lærerne valgte den svarmulighed. 

“I alle mine lektioner” er også faldet en smule og blev i 2024 valgt af 14% af lærerne, mod 2023, hvor 16% valgte det svar. 

Det efterlader “Aldrig”, der er blevet valgt af 3% af lærerne. I 2023 var det 1%. Udviklingen med tallene fra 2022 kan du se på grafen her: 

Hvor meget fylder skærmene i skolen?

Er der forskel fra trin til trin?

I lighed med foregående år, har jeg set nærmere på, om der er forskel på svarmønstrene alt efter, hvilke klassetrin lærerne underviser. I 2023 var der fx en klar overvægt af udskolingslærere, der svarede “I alle mine lektioner” sammenlignet med fx indskolingslærere.

Det må også siges at være tilfældet i 2024, hvor svaret som nævnt fik 14%, hvilket svarer til 211 lærere. 144 af dem underviser i 7.-9. klasse. 17 af dem underviser i indskolingen. 

På samme måde domineres “1-2 gange om dagen” af udskolingslærere, der tegner sig over over halvdelen af dem, der har valgt det svar. 

Omvendt domineres “Aldrig” af indskolingslærere, om end det sammenlagt kun er 50 lærere, der har valgt det svar. De 27 af dem underviser 1.-3. klasse. 

Som jeg nævnte i baggrundsartiklen, så var der også en overvægt af deltagere i undersøgelsen, der underviser i udskolingen (608 lærere) end i indskolingen (474 lærere). 

Hvor længe bruger eleverne skærmene? 

Som nævnt, så spurgte jeg ikke ind til det, men vil du læse mere, så har Folkeskolen lavet en lille sammenfatning fra undersøgelsen Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor 11.619 elever blev spurgt. 

Hvad bruges skærmene til? 

Det er jo interessant at vide, hvor ofte det anvendes. Men i min optik er det også relevant at undersøge, hvad det bruges til. 

Derfor stillede jeg lærerne spørgsmålet: “Vi bruger primært skærme i skolen til … (vælg to)” med følgende valgmuligheder: 

Selvom lærerne kun skulle vælge to, så har omkring 180 af lærerne valgt tre af valgmulighederne, hvilket skal tænkes ind, når du læser tallene. 

Digitale læremidler fylder mest

Den store topscorer er digitale læremidler, der blev valgt af 68% af lærerne. 

Nummer to på listen er støtte til svage elever, som 55% af lærerne har svaret, at de anvender skærme til. 

Undersøgende tilgange, informationssøgning og præsentation blev valgt af 50% af lærerne, mens grammatik  og regneopgaver er blevet valgt af 44% af lærerne. 

Quizzer, tests og evaluering blev valgt af 20% af lærerne, mens elevernes noter blev valgt af 17%. 

Her skal du også huske, at tolkningen af “primært” jo kan påvirke lærernes svar. Men jeg tør godt konkludere, at det er de digitale læremidler, der fylder mest, når vi taler brugen af skærme i skolen.    

Hvad siger eleverne? 

Det kan Lærerundersøgelsen vel næppe fortælle, tænker du sikkert. Og med god grund. Men det kan Grundskolepanelet 2024, hvor 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler (i alt over 10.000 elever) deltog i første dataindsamling i foråret 2024.

Her blev eleverne ikke kun spurgt ind til, hvor ofte de anvendte computere, som jeg linkede til tidligere. Eleverne i 6.-8. klasse blev også spurgt ind til, hvad de brugte dem til i dansk- og matematiktimerne:

Hvor meget fylder skærmene i skolen?

Som du kan se, så er eleverne ikke direkte blevet spurgt ind til det med støtte, men det kan være, at det ligger under svarmuligheden “Andre digitale programmer til undervisningsbrug”.

Et andet spørgsmål, som jeg ikke stillede lærerne, handler om sociale medier, spil og film, der også er interessant at se på. 

Andre, der har undersøgt det med skærme

I foråret 2025 kom der også en interessant undersøgelse fra DPU, hvor Andreas Lieberoth og Esben Bjerre har forsøgt at lave en „En systematisk optælling af hverdagens skærmbrug i danske klasselokaler„.

Deres metode har dog også fået en smule kritik med sig som fx i dette opslag på LinkedIn.

Vil du vide mere?

Der var skam flere spørgsmål angående skærme i skolen, men jeg har valgt at dele dem op i to. 

I den næste artikel vil du kunne læse om forstyrrelser, AI og mobiltelefoner. 

Ønsker du at få hele Lærerundersøgelsen tilsendt som rapport? 

Så er det bare at skrive dig op her: 

 

*der går højst et par minutter, så lander rapporten i din indbakke (du skal lige godkende i en mail først).

p.s. ift. kulturministerens udtalelse, så vil jeg jo mene, at også fysisk bøger kun skal være der, hvis der er en faglig begrundelse.