Har dine elever også sagt sådan til dig med et smil på læben, når du efter et kursus har forsøgt at implementere nye metoder? 

Det tror jeg, at de fleste lærere har oplevet. 

For en del af dine elever lægger altid mærke til de forandringer, du prøver at indføre, når du har været på kursus. 

Hvis du altså har været på kursus.

Netop lærere og kurser handler denne artikel med udgangspunkt i Lærerundersøgelsen om.  

En lille disclaimer, før du læser videre 

Inden du læser videre, så er der én ting, som du skal være opmærksom på ift. tallene, jeg bruger: Jeg spurgte nemlig ind til kurser af mere end én dags varsel. 

Derfor kan mange af dem, der har deltaget, sagtens have været på endagskurser i perioden.

Skal et kursus vare mere, end 1 dag for at være godt?

Grunden til jeg spurgte ind til kursernes længde er fordi, jeg er af den klare overbevisning, at et godt kursusforløb kræver tid til at afprøve, reflektere og følge op på indholdet. 

Dermed ikke sagt, at en enkeltstående kursusdag ikke kan være inspirerende og lærerig! 

Min erfaring er dog, at det nye sjældent for alvor kommer i brug, når hverdagen melder sig. 

Medmindre, at der fra ledelsens side følges op med enten en afsluttende kursusgang, fælles møder eller i relevante teams. 

Er glasset halvt fyldt…

28,5 % af deltagerne i undersøgelsen har været på et længerevarende kursus i dette skoleår. Forrige skoleår var 12,6 % på et sådant kursus.  

Så sammenlagt har 41,1 % af alle deltagerne været på et kursusforløb i mere end to dage de sidste par år. Måske har nogle af dem endda været afsted både dette og forrige skoleår?

I forbindelse netop spørgsmålet her glemte jeg helt, at der har været alt det med nedlukninger mm. de sidste par år. Det tror jeg forklarer, hvorfor kun 5,2 % var kursus for to år siden. 

…eller halvt tomt, når vi taler kurser for lærere?

19,5 % af deltagerne i undersøgelsen har aldrig været på et kursus, der varede mere, end én dag! 

Jeg ved, hvad du tænker: “Det er vel fordi de er nyuddannede?”. 

Det tænkte jeg nemlig også. 

Netop de nyuddannede er da også den gruppe, der tegner sig for størstedelen af dem, der aldrig har været på kursus. 

Er det nu et problem? 

Lad os se nærmere på de 19,5 % og deres skemaer 

I forbindelse med undersøgelsen er jeg denne gang nørdet lidt længere ned i tallene. 

For hvordan ser det mon ud med længerevarende kurser og linjefagsdækningen? 

Ifølge Danmarks Statistik, er det på landsplan 86,4 % af timerne i skolen, hvor “undervisningen der dækkes af lærere med kompetencer i fagene fordelt på skoler, klassetrin og fag”.

Af de lærere, der har undervist i 0,5-4 år og som underviser i et fag, som de ikke har “linjefagskompetence i eller flere års erfaring med” har 236 af deltagerne i min undersøgelse aldrig været på et længere kursus.

Det efterlader 209 lærere, der har undervist i længere tid og som underviser i et fag uden linjefagskompetence eller flere års erfaring med. 

209 lærere lyder jo ikke af meget, men hvis 9 % af alle lærere, der har undervist i mere end 4 år, ikke har været på et længere kursus, så er der noget galt.

Danmarks Statistik og min undersøgelse her afviger en smule fra hinanden (jeg tænker, at deres datagrundlag er større), men jeg tror desværre ikke det bliver bedre de kommende år.

Især ikke med tanke på alle de steder, hvor skolerne må ansatte ikke-læreruddannede vokse til at undervise. Samtidig kan jeg se på tallene, at lærerne med længst erfaring også er dem, der svarer “for mere, end to år siden” i undersøgelsen.

Lad os håbe, at opgaven med at opkvalificere alle de lærere, der hver dag yder en kæmpe indsats for eleverne, fremadrettet får mere fokus. 

Hvem vælger så kursernes indhold?

Som en del af min undersøgelse ville jeg også gerne vide, hvem der vælger de kurser for lærerne. 

Her spurgte jeg ikke specifikt ind til kursets længde. 

På vores pædagogiske dag kommer X og fortæller om…

Ikke overraskende tegner “fælles kurser og oplæg for hele personalegruppen” sig for langt de fleste af de kurser, lærerne har deltaget i. Hele 1325 har valgt det svar, hvilket svarer til 55,5 %.

Indholdet på disse kurser varierer sikkert en masse. Nogle steder er det co-teaching, mens andre personalegrupper måske sidder med teamsamarbejde, motiverende undervisning eller noget fjerde. 

Logikken bag de fælles kurser forstår jeg godt. 

En fælles linje på en skole kræver vel fælles kurser?

Ønsker man som skole, at gå andre veje, lære nyt i fællesskab eller få input til fx skolevægring, så er fælles kurser oplagte. 

Her kommer et godt råd til alle de ledere, der læser med: Skal et fælles kursus være frugtbart og indholdet integreres i skolens hverdag, så skal der afsættes tid til det videre arbejde og følges op. 

Ellers kan de mange timer (antal personaler x timer kurset varer) nemt være spildt, når de sikkert glimrende slides og oplægsholderens velmenende ord er kommet lidt på afstand. 

Helt slemt bliver det også, hvis forventningsafstemningen mellem ledelse og medarbejdere ikke er der. Så ender det måske med en oplevelse af  “kurser jeg er påduttet”, som en af deltagerne svarede. 

Nu håber jeg, at Pædagogisk Udvalg (det hedder måske noget andet på din skole) er med ind over planlægningen af de fælles kurser, som alle lærerne deltager i. 

Det oplever jeg selv er tilfældet på de fleste af de skoler, som jeg besøger.

Ingen gider jo påduttede kurser. 

Må lærerne slet ikke bestemme selv?

Heldigvis lader det til, at en del lærere også selv er med til at bestemme, hvilke kurser de deltager i.

Hele 28,4 % svarer nemlig, at der er kurser eller foredrag, som de selv vælger at deltage i. Andre 16 % har deltaget i kurser, som de har fundet frem til i fællesskab med deres leder. 

De tal blev jeg glad for at læse! 

Du er vel størst udbytte af de kurser, som du selv er med til at vælge. 

Derfor var det også trist at læse kommentaren: “Sidst jeg var på et selvvalgt kursus er mere en 15 år siden”. 

Det håber jeg, er en enlig svale!

Hvad så med resten?

1,6 % har svaret “Andet”, når det gælder spørgsmålet om, hvem der har valgt kurser på deres vegne. 

Under “Andet” har mange uddybet, at det var kommunal bestemt, hvilke kurser de har deltaget i. 

Jeg tror dog, at en del af de fælles kurser for hele personalegruppen også nogle gange er bestilt med udgangspunkt i ønsker fra kommunal side. 

Det er der nødvendigvis er noget galt med det. Kvaliteten og udbyttet kan jo stadig være godt. Hvis indholdet er brugbart og der afsættes tid til forankringen i hverdagen.

Ellers ender det måske som nogle af de steder, hvor den ene kommunale indsats overtager den anden, uden hverdagen for den enkelte lærer og/eller elev ændrer sig det store. 

Skal skolen kunne følge med…

Jeg har jo allerede givet mine holdninger en smule til kende undervejs i teksten. Mit håb er, at et par skoleledere, ansatte ude i forvaltningerne og politikere læser med. 

For i mine øjne viser tallene fx, at vi hele tiden skal huske at videreuddanne og opkvalificere lærerne. 

Ikke kun dem, der underviser i fag, som de ikke har linjefagskompetence eller erfaring med. 

Der sker nemlig mange ting i samfundet, og der kommer nye teknologier, muligheder, teorier og så videre hele tiden. 

Skal skolen kunne favne fx mere teknologiforståelse og entreprenørskab, så kræver det tid til at klæde medarbejder bedst muligt på. 

Det skylder vi lærerne og ikke mindst eleverne. 

Og så en lille pudsig detalje:

Jeg ved ikke, om der er en direkte sammenhæng, men glæden ved teamsamarbejdet vægter højt hos dem, der seneste har været på et kursus, der varede i mere end to dage. 

Måske har deres kursus handlet om teamsamarbejde, eller også har de fået god tid sammen med kollegerne til at prøve deres nye viden af?