Noget af det, der også fylder en del i debatten er, hvordan skolen hele tiden holdes ajour med udviklingen gennem efter- og videreuddannelse af lærerne. Nye krav kommer hele tiden til og fagenes mål og indhold ændres. 

Samtidig kommer der nye og spændende ideer til fx i form af arbejdsformer, redskaber og/eller klasseledelsesstrukturer. Alt sammen ting, der kræver at lærerne bliver klædt godt på til at kunne bruge tingene i deres praksis. 

3 spørgsmål om efter- og videreuddannelse af lærerne

De tre spørgsmål fra Lærerundersøgelsen, som denne artikel fokuserer på, handler om netop det: 

• Hvornår lærerne sidst har været på et kursus, 
• Hvilke typer kurser de deltager i og hvordan kurserne er blevet valgt
• Og hvad lærerne selv tænker, de gerne vil uddannes mere i. 

To af spørgsmålene er gengangere, hvorfor du også får lidt info om udviklingen med, mens det sidste spørgsmål er nyt. 

Kurser, der varer mere end én dag

En ikke uvæsentlig detalje ved mit første spørgsmål er kursets varighed. Spørgsmålet lød nemlig: “Hvornår har du sidst været på et kursus, der sammenlagt varede mere end én dag?”. 

Efter min bedste overbevisning kræver et godt kursusforløb kræver tid. Tid til at deltagerne kan reflektere, afprøve og følge op på det indhold, de er ved at tilegne sig. 

Derfor kan det ikke udelukkes, at mange af respondenterne har været på endagskurser i perioden. Kurser af en dags varighed kan skam være både lærerige, inspirerende og nyttige. 

Lærernes svarmuligheder: 

Som de foregående år fik lærerne følgende valgmuligheder: 

• I dette skoleår
• Forrige skoleår
• For to år siden
• For mere end to år siden
• Aldrig

(længere nede vil du kunne se en graf, der viser udviklingen i svarmønstrene fra 2022 og til 2024). 

Hvad svarede lærerne så?

Lad os starte med det triste – 268 af lærerne, der deltog i undersøgelsen, svarede “Aldrig”, hvilket svarer til 18 %. Det er mange af landets lærere, der ikke har været af sted på kurser af længere varighed. 

Skal vi se positivt på det, så er der dog tale om et mindre fald fra de to foregående år. Som du måske husker fra artiklen med data om deltagerne, så er der en overvægt af udskolingslærere, der har deltaget i denne udgave af Lærerundersøgelsen. 

Måske er det derfor, at tallene for “Aldrig” og “For mere end to år siden” er større blandt udskolingslærerne, end indskolings- og mellemtrinslærerne? 

Et lys i “kursusmørket” er, at det primært er de forholdsvis nyuddannede lærere, der har svaret “Aldrig”. 

Gamle hunde behøver måske ikke lære nye tricks?

Bliver vi i den negative ende af skalaen og ser på, hvor mange lærere, der svarede “For mere end to år siden”, så er tallet 567, hvilket svarer til 38 % af deltagerne. 

En stigning ift. de to foregående undersøgelser. 

Ser vi på, hvilken gruppe af lærere, der primært valgte denne svarmulighed. Så er der især de lærere, der har undervist i 20 år eller mere (255 af lærerne valgte det svar).

Andenpladsen er de lærere, der har undervist i 15-19 år (111 lærere har her svaret “For mere end to år siden”).

Hvad så med den nærmeste fortid?

Ser vi på antallet af lærere, der har svaret “For to år siden”, så er det 7 % af lærerne (hvilket er stort set det samme som de foregående år) og 13 %, der har svaret “Forrige skoleår”, hvilket er et fald fra sidste års 16 %.

¼ af lærerne har været afsted i dette skoleår

Den sidste af svarmulighederne er “I dette skoleår”, som 25 % af lærerne har valgt. Her skal vi huske, at Lærerundersøgelsen foregår i december, så vi taler højest sandsynligt om, at en fjerdedel af landets lærere har været på et kursus af to dages varighed (eller mere) mellem august og december. 

Det er i mine øjne et meget godt tal og et tegn på, at der sker en udvikling ude på landets skoler. 

Udviklingen over år

Som lovet tidligere, får du her en graf, der viser udviklingen ift. lærernes svar fra 2022 til 2024:

Hvad så, når lærerne er på kurser?

Når jeg taler skoleudvikling med lærere såvel som ledere, så kommer samtalen næsten altid omkring spørgsmålet: Hvem har valgt, hvilke kurser eller temaer, der skal arbejdes med på skolen. 

Derfor er spørgsmålet også med i Lærerundersøgelsen, hvor det mere præcist lød: “Når du er på kurser mm. med arbejdet, så er det..” (hvorefter lærerne fik de tre valgmuligheder, som du kan se under grafen). 

Som du kan se, så er den dominerende kursusform på skoler stadig fælles kurser og oplæg for hele personalegruppen. En model, der da også klart har sine fordele. Fx hvis der fx skal arbejdes med co-teaching og/eller professionelle læringsfællesskaber på skolen. 

Hvad vil lærerne gerne uddannes mere i?

En ulempe med overvægten af fælles kurser kan være, at man på den måde ikke får taget nok højde for, hvad den enkelte lærer ønsker sig af kurser. 

Et af de nye spørgsmål i 2024 gik netop på det: Hvad lærerne ønsker at blive mere uddannet i. Helt præcist lød spørgsmålet “Hvilke to områder vil du helst uddannes mere i?”. 

Som du kan se på grafen, så er det især “Inklusion”, “Trivselsunderstøttende indsatser” og “Brugen af AI og forskellige teknologier”, som mange lærere gerne vil lære mere om. Skarpt forfulgt af “Praksisfaglighed”. 

Nørder vi lidt ned i tallene

Ser vi lidt nærmere på lærernes ønsker, så kan jeg afsløre, at det især er blandt lærerne med 15 år eller mere i jobbet, der ønsker at lære mere om AI og teknologier. Her fører udskolingslærerne også. 

Ser vi på det to topscorere “Inklusion af elever med forskellige behov” og “Trivselsunderstøttende indsatser”, så er det indskolingslærerne, der har det største ønske for at lære mere om de to ting. 

En kort opsamling

Nu er du blevet klogere på, hvordan det ser ud med efter- og videreuddannelsen af lærerne. Måske er jeg kommet til at lade min holdning skinne en smule igennem. Tanken har nu ikke været at prædike, men at give dig og kollegerne omkring dig mulighed for at diskutere, hvordan I griber det an på din skole. 

Og er jeg især glad for, at jeg huskede at medbringe det tredje spørgsmål i denne artikel.

For hvis vi ikke bruger krudtet og de mange timer et fælles kursus for alle medarbejderne lægger beslag på rigtigt, så er det måske slet ikke pengene værd? 

Mere viden om lærernes hverdag?

Ønsker du at vide mere, så er der to muligheder. Du kan læse de resterende artikler om denne udgave af Lærerundersøgelsen, eller du kan skrive dig op og få tilsendt den rapport jeg har lavet med alle svarene på de 29 spørgsmål: