På siden her har jeg samlet et par eksempler på forløb, som du kan lade dig inspirere af. Udgangspunktet er modellen SMARTe, der er en god guide til at arbejde med mål.

Fælles for dem er, at jeg i begge har arbejdet med sammen med ledere og medarbejdere på de respektive skoler ift. at sætte mål, lave rammer for processen og ikke mindst evalueret på processen.

SMARTe co-teaching

Ser vi fx et forløb om co-teaching med SMARTe-modellen, så kunne det se sådan her ud:

”På (indsæt fx din egen skoles navn) vil vi i skoleåret 24/25 arbejde med co-teaching som en del af vores to-lærertimer på skolen.

Målet med co-teaching er både at øge elevernes oplevelse af at blive set, hørt og at kunne få hjælp i timerne. Det er også vores målsætning at lærerne og pædagogerne bliver endnu bedre til at planlægge, udføre og evaluere undervisningen sammen.

Derfor afsættes der timer til fælles forberedelse og kursusdage, hvor medarbejderne sammen kan blive klogere på, hvad co-teaching er og hvordan de kan bruge det i praksis.

Processen starter ved skoleårets start i opstartsugen og det er meningen at første ud af to planlagte co-teaching forløb afvikles i perioden mellem efterårs- og juleferien. I januar samles medarbejderne og laver en foreløbig evaluering med fokus på de mål, der blev sat i starten af processen.

Det andet forløb afvikles mellem påske- og sommerferien, hvorefter der evalueres fælles på processen i slutningen af skoleåret.”

I løbet af skoleåret ville det fx kræve fire til fem fælles workshopdage/længere mødedage og tid afsat til arbejde og planlægning i de forskellige teams, hvor selve co-teachingen skal foregå.

Samme forløb sat mere skematisk op:

S:

• På (indsæt skolens navn) vil vi i skoleåret 24/25 arbejde med co-teaching og afvikle to forløb pr. klasse/fag.

M:

• Der afvikles to co-teachingforløb pr. klasse/fag i løbet af skoleåret.
• Alle medarbejdere deltager i begge forløb.

A:

• Medarbejderne er, fx gennem PU, med til at planlægge hvilke fag og co-teachingmodeller, der tages i spil.
• Medarbejderne er også med til at godkende forløbenes omfang.

R:

• Der afsættes x-antal timer til fælles forberedelse af to co-teaching forløb.
• Hver faglærer/pædagog deltager i to co-teachingforløb i løbet af skoleåret.

T:

• Ved skolestart mødes lærere og pædagoger og får en indføring i, hvad co-teaching er.
• Ved juletid har hvert team planlagt og afviklet ét forløb med co-teaching i deres klasse.
• Når skoleåret er slut, så har alle medarbejdere afviklet de to planlagte forløb med co-teaching.

Mindre kan skam også gøre det

Det kan skam også sagtens tænkes ind i lidt mindre forløb.

Fx i et af den type forløb, som jeg laver flest af: Fokus på god og alsidig undervisning.

Her mødes jeg altid først med ledelsen, så PU og derefter alle medarbejderne. I dialogen med ledelsen bliver vi klogere på, hvad målene er. Fx at gøre undervisningen mere inspirerende og motiverende.

Umiddelbart lyder målet en smule uspecifikt. Om ikke andet, så er det et stort mål. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får det ned i nogle delmål. Fx at hver fagteam på årgangen laver mindst et forløb, mens jeg er involveret, hvor de arbejder med en anderledes tilgang til undervisningen.

Herefter aftaler vi en opstart og, ikke mindst, en deadline for, hvornår vi mødes igen og følger op. Er der villighed fra ledelse og PU, så foreslår jeg også altid, at der lægges en midtvejs evaluering ind. Ikke nødvendigvis en midtvejsevaluering, hvor jeg behøver at være til stede, men fx et elektronisk spørgeskema.

De helt små mål

Nu har du læst to forløb beskrevet med udgangspunkt i modellen med SMARTe mål. Men hvorfor ikke også bruge modellen i arbejdet med mål for eleverne?

Det kan fx være mål om, at eleven øver sig på x i en periode. Her er det vigtigt at gøre det realistisk, så eleven kan lykkes med det. Accept fra begge parter er også vigtigt. Det skal jo være noget, som eleven får ejerskab af.

Og så må det sikkert også gerne være målbart, så du og eleven løbende kan følge udviklingen frem mod deadline for, hvornår målet skal være nået.