Hvordan så det ud i 2023, når vi ser på lærerne og de læremidler, de har til rådighed? Det er noget af det, du bliver klogere på i denne artikel.

Hvem vælger lærernes læremidler?

Min nysgerrighed om lærernes muligheder for at vælge læremidler startede for mange år siden.

Og den er ikke blevet mindre. For jeg møder mange lærere, der ikke føler, at de har de læremidler, de ønsker sig. 

Helt tilbage i 2017 lavede Epinion en undersøgelse blandt lærere. Her svarede omkring 25%, “at de i mindre eller ingen grad har nogen indflydelse på indkøbene” skolen foretog. 

I 2022 stillede jeg et lignende spørgsmål, hvor svarene fordelte sig således: 

• 30,5% svarede “Nej, skolen har købt fælles ind” på spørgsmålet om, hvorvidt de har været med til at vælge læremidler.

• 36,3% svarede, at de var med til at vælge i “nogle af fagene”, mens 34,8% svarede “Ja”.

Har lærerne anno 2023 mere at skulle have sagt?

Tallene fra 2017 og 2022 er jo ikke just opmuntrende. Og jeg kan lige så afsløre, at det ikke ser så meget bedre ud i 2023. 

På spørgsmålet “Har du været med til at vælge, hvilke læremidler/taskebøger (digitale og analoge), du kan anvende med dine elever?” svarede lærerne i 2023 således: 

• 28% svarede “Ja” og har altså været med til at vælge i alle deres fag. 
  
• 36,5% svarede, at de havde været med til at vælge materialer i nogle fag.
  
• 35,5% svarede, at de ikke havde været med til at vælge læremidler. 

Tallene minder altså desværre om de svar, der kom i 2022. Lærerne føler i stor stil, at de ikke er med til at vælge. 

Er der forskel ift. klassetrin og brugen af digitale læremidler?

Jeg kan ikke ser forskel, hvad angår mulighederne for at vælge, når jeg ser på hvilke klassetrin lærerne underviser på.. 

Ser vi på sammenhængen mellem mulighed for at vælge læremidler og brugen af digitale læremidler i alle lektioner, så er der forskel. 

Næsten dobbelt så mange lærere (92,5%), der ikke har været med til at vælge materialer, bruger digitale læremidler i alle deres fag sammenlignet med de lærere, der er med til at vælge. 

Hertil skal nævnes at  65% flere af dem, der har været med til at vælge læremidler i nogle fag, anvender digitale læremidler i alle deres lektioner. 

Procentforskellen mellem de lærere, der anvender digitale læremidler 1-2 gange om dagen er også forholdsvis stor, når vi sammenligner med de lærere, der har været med til at vælge læremidler i alle fag og de lærere, der har været med til at vælge i nogle fag.

Her er det 34% flere, der anvender digitale læremidler 1-2 gange om dagen.

Hvad ville lærerne vælge, hvis du kunne vælge frit?

Jeg kan ikke fortælle dig, om de ville vælge “Ind i historien”, “Fandango” eller “Den første læsning”. 

Men jeg kan fortælle dig, at en stor andel af lærerne mener, at der mangler analoge læremidler i skolen. Jeg spurgte nemlig ind til det.

Og som du kan se på grafen, så mener et klart flertal, at der mangler analoge læremidler i skolen. 

Ift., hvad lærerne ville vælge, så skal vi måske også skele til, hvad lærerne anvender skærme i skolen til?

Det kan måske give os lidt svar på, hvad de efterspørger i et godt læremiddel.

Hvad kan lærerne så gøre, hvis de ikke er tilfredse?

Overordnet er der, som jeg ser det, tre løsninger:

• De kan affinde sig og bruge de læremidler, der er til rådighed.
• De kan indkøbe læremidler for deres egne penge.
• De kan lave deres egne læremidler. 

Lad os se lidt på de forskellige muligheder.

Som at bede en tømrer slå søm i med en skruetrækker

Indrømmet – det er nok ikke den bedste sammenligning.

Men jeg har selv stået i mange flere situationer, hvor de læremidler, der var til rådighed, ikke var tilstrækkelige og/eller relevante. 

Det er på ingen måde motiverende, at man undervejs hele tiden går og tænker på, at materialet ikke er brugbart. Eller hele tiden være opmærksom på, hvornår man som lærer skal justere, bede eleverne springe en side over eller på anden måde påvirke undervisningens gang på grund af fejl og mangler i materialet. 

At tilpasse og forbedre læremidler kan skam være både spændende, lærerigt og sjovt. Men det kræver tid, hvilket vi tidligere har fået afklaret ikke er det lærerne oplever, de har mest af.

Lærerne tjener da fint med penge og kan bare bruge dem på læremidler

Nu skal dette ikke være et partsindlæg i overenskomstforhandlingerne ift., om lærerne får nok løn. 

Men de seneste år er der kommet flere og flere markedspladser, hvor lærere kan købe og sælge læremidler af og til andre lærere.

Debatten om disse var oppe og vende i 2023, hvor jeg skrev et blogindlæg, hvor jeg uddyber, hvilke problemer, jeg ser ved den løsning.

Lad mig slå fast, at jeg personligt mener, at det er et skråplan, hvis lærerne skal til at finansiere deres egen undervisning på den måde. 

Kan lærerne så ikke selv lave deres læremidler?

Lærere har jo i mange år (-hundreder) lavet deres egne læremidler. Nogle gange i mindre omfang med en enkelt opgave, mens det andre gange har været mere omfattende. 

En sjov proces, hvor jeg som lærer også hver gang oplever at blive klogere på både emnet og på didaktikken. 

Skolernes kopibudgetter tyder da også på, at lærere enten laver og printer en masse selv. Eller at de finder materialer rundt omkring og bruger ud fra den tanke, at det er gratis. 

Med AI og al den snak om kunstig intelligens, der er kommet frem, er det oplagt at spørge sig selv, hvordan AI kan bruges i forberedelsen. 

Prøv fx at tage en tekst og bed ChatGPT om at lave nogle spørgsmål.

Når du bliver mere hjemmevant med at bruge AI, vil du kunne lave de såkaldte promts, hvor du fx beder den om at tænke på en specifik målgruppe. 

Pas dog på med at tro, at du ikke skal gennemlæse og gennemgå materialet, der produceres af AI.

Selv har jeg oplevet nogle spøjse bud på, hvad der skete, fx i forbindelse med tilbagetrækningen fra Dybbøl i 1864. 

Af Anders Peter Nielsen, januar 2023.

Hvad så nu?

Vil du holdes opdateret ift. Lærerundersøgelsen?

Så tilmeld dig mit ugentlige nyhedsbrev, hvor du skam også modtager meget andet godt fx i form af inspiration og tips til undervisningen: