Undervisning og formidling

Om mig

Indrømmet – “om os” er måske lige stort nok, når jeg bare er mig. Men “om mig” lyder også lidt forkert.

Heldigvis så samarbejder jeg også tit med andre, men siden her kommer nok mest til at handle om mig.

Lad os starte det sted, hvor mange finder deres viden fra start: Google.

Når du googler Anders Peter Nielsen

Vi gør det jo alle sammen, når vi er på jagt efter informationer, skal finde navnet på en skuespiller eller måske lige har glemt, hvad en person laver.

om os - anders peter nielsen

På billedet her ser du, hvad folk oftest har googlet – én ting overrasker mig.

Det er, at så mange er nysgerrige på, hvem er er gift med.

Kæmpe kompliment tænker jeg. Dårligt har jeg forladt en skole, før medarbejderne googler løs!

Desværre må jeg skuffe – jeg er nemlig lykkelig gift med Ann-Sofi, som jeg også har to børn med.

Anders Peter Nielsen i dag

Vi springer let over den med “i Danmark” med det nok lidt kedelige svar – det er jeg oftest. Nærmere bestemt i Vanløse. Men jeg elsker skam at komme rundt i hele landet!

Så er der spørgsmålet om, hvad jeg laver i dag.

Det er straks mere kompliceret at svare på, men lad os tage det fra toppen.

Fokus på god undervisning

Helt tilbage fra omkring 2009 begyndte jeg at arbejde deltid på Clio med at lave undervisningsmateriale. Det blev til mange år, hvor fokus primært var på at udvikle læremidler til kulturfagene og dansk.

Kort efter Clio mødte jeg Kasper, Casper og Kasper (den er god nok) fra Verdens bedste danske skole. Dem koblede jeg mig på for stadig at kunne sprede budskabet om, hvordan vi får den bedst mulige undervisning.

De seneste par år har jeg også været involveret i større og mindre projekter med læremidler og undervisningsmaterialer, hvor det mest kendte nok er Sofaskolen, hvor jeg bl.a. fik mulighed for at holde tale for Dronningen!

Efter Sofaskolen trængte jeg til mere skole og var i to skoleår ude på forskellige skoler for at få banket rusten af.

Senest er jeg vendt tilbage til kulturfagene og fokuserer på grænselandet og dets historie i mit arbejde for Grænseforeningen, men der ender stadig i ny og næ projekter med fokus på undervisningsmateriale på mit bord.

Edtalk

Efter mine år på Clio blev jeg lokket til at være medstifter af Edtalk. Formålet var at skabe fokus på uddannelse og undervisning. Siden er det blevet til flere spændende konferencer, hvor vi har samlet forskere og praktikere

Edtech Denmark og interessen for edtech

Om os - edtech denmark

Digitale læremidler, også kaldet edtech, har i mange år været en hjertesag for mig.

Derfor nyder jeg også mit medlemsskab af bestyrelsen i Edtech Denmark, mentorrollen i EduHub og ikke mindst de mange små og store virksomheder, som jeg er i kontakt med over året.

Apropos kasketter, så ifører jeg mig også af og til den kasket, hvor jeg i dialogen med de forskellige virksomheder, NGO’er, fonde mm., der henvender sig for at blive klogere på skolen og ikke mindst, hvordan de får gjort fx lærere opmærksomme på deres tilbud.

Anders Peter Nielsen foredrag

Uha – der er nogle evergreens, som jeg elsker at være rundt med. Du har nok gættet mit fokus: God undervisning.

Det kan fx være med fokus på lærernes oplevelser med udgangspunkt i data fra Lærerundersøgelsen, motiverende undervisning og elevers engagement eller noget andet.

Nok om mig!

Puha – du har lige læst 551 ord om mig. Og uhøflig som jeg er, så har jeg helt glemt at spørge ind til, hvem du er. Hvad du brænder for…

Og det bliver faktisk værre endnu. Jeg vil nemlig lige spørge dig her til sidst, om mit nyhedsbrev ikke er noget for dig?

Hvis jeg nu lover, at der hver uge kommer et spændende nyt og inspiration direkte i indbakken?