I denne artikel, om samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, bevæger vi os over i noget af det, jeg som gæst på skoler er nysgerrig på og ofte er så heldig at opleve fra begge sider. 

Du kommer til, som udgangspunkt, at blive klogere på ledelsens vinkel, når jeg gennemgår de 5 spørgsmål fra Skolelederundersøgelsen, der handler om ledelsens arbejde med medarbejderne. 

19% af lærernes savner ledelsen

Da jeg sidste år spurgte lærerne i Lærerundersøgelsen, hvad de så som de største udfordringer ved lærergerningen, svarede 19% af dem, at de savnede et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. 

Jeg spurgte dem ikke ind til, hvad de savnede ledelsen til. 

Men blandt deres øvrige udfordringer var meget af det, som i mine øjne er noget skoleledelse også handler om: dialogen med forældre, eleverne og deres måde at opføre sig på og ikke mindst samarbejdet med kollegerne. 

Mere om det sidste senere. 

Samarbejde om den gode undervisning

Et oplagt sted at starte et samarbejde med medarbejderne kunne være den undervisning, som lærerne er på skolen for at praktisere. I mit arbejde på skoler har meget af det handlet om, at kollegerne delte deres erfaringer og viden med hinanden. 

Derfor var jeg nysgerrig på, hvor meget lederne egentlig taler om undervisning med deres medarbejdere. 

52% af lederne gør det hver uge

Nu er det svært at adskille relationsarbejde med undervisning, så mit spørgsmål i Skolelederundersøgelsen blev formuleret lidt bredere, så det kom til at lyde: 

“Hvor ofte taler du om undervisning, relationsarbejde mm. med den enkelte lærer/pædagog?”. 

Her blev jeg positivt overrasket. 

52% gør det på ugentlig basis og lægger vi dem sammen med de 30%, der gør det dagligt, vil jeg vove den påstand, at vi er ude i det som forskningen ville kalde “ofte”. 

Det vil jeg i hvert fald godt kalde det. 

15% taler om undervisning med medarbejderne cirka en gang om måneden, mens resten gør det til den årlige MUS eller “sjældnere/aldrig”. 

Til især den sidste gruppe er min klare opfordring: Tal meget mere med jeres medarbejdere om deres kerneopgave!  

Ledelse helt ud i klasselokalerne

En ting er at snakke om undervisning. Det gør de lærere og pædagoger, som jeg møder på skoler tit. 

Noget andet er at observere og give hinanden sparring på undervisningen. 

Ofte er tiden ikke til, at de store observationsforløb kan sættes i sving. Andre gange er det måske snarere modet, der mangler. 

Det kræver også en del, at invitere andre ind i ens læringsrum og lade sig observere.

Men er man som skoleleder ikke nødt til at komme ud og se, hvad der foregår i klasselokalerne? 

Hvornår har du sidst observeret andres undervisning?

På de skoler, hvor jeg kommer, er jeg ofte fristet til at spørge dem, hvornår de sidst har været ude i et klasselokale og se undervisningen. 

Derfor tænkte jeg, at spørgsmålet var oplagt at tage med, når jeg nu lavede en rundspørge blandt skoleledere. 

Hvad ville du selv svare, hvis jeg stillede dig spørgsmålet? 

21% af skolelederne svarede “sjældnere/aldrig”. 

Vi ved fra forskningen, hvor meget feedback betyder ift. eleverne og deres læring. 

Mon ikke vi kan antage, at det samme er tilfældet med lærere? 

I min optik er feedback på lærernes undervisning alfa og omega for, at undervisningen hele tiden kan blive endnu bedre. 

De 21% af lederne, der svarede “sjældnere/aldrig” på spørgsmålet, kan selvfølgelig give feedback ud fra andre parametre, men det bedste er vel at give den med udgangspunkt i oplevet undervisning, der trods alt er lærernes kerneopgave på skolen. 

Bare rolig – mit glas er næsten fyldt!

Nu startede jeg med det i mine øjne negative tal. Desværre overraskede de mig ikke. Til gengæld blev jeg meget positivt overrasket, da jeg så, hvordan resten af svarene fordelte sig! 

26% havde lavet aftaler i dette skoleår, mens 34% havde gjort det i “denne måned”. Hele 20% havde endda lavet aftaler i “denne uge”. 3 af lederne endda i den uge, hvor de havde udfyldt spørgeskemaet.

Det tyder på, at vi er ved at nærme os en kultur, hvor det er mere almindeligt for lærerne, at invitere ledelsen ind i læringsrummet.

For jeg håber virkelig, at ledelsen er der på grund af en invitation og ikke fx med baggrund i forældreklager. 

De fælles oplæg er stadig i høj kurs

I forlængelse af de to foregående spørgsmål spurgte jeg ind til, hvilke initiativer skolelederne tager for at understøtte lærerne og pædagogernes faglige udvikling og forbedre undervisningskvaliteten. 

Her fik de fem valgmuligheder og kunne vælge så mange af dem, som de ville. Som du kan se på billedet herunder, så er oplæg med eksterne konsulenter og/eller fælles faglige kurser noget, der går igen mange steder. 

Der foregår også meget med fx professionelle læringsfællesskaber og co-teaching rundt om på landets skoler, hvilket sammen med de ovenstående svar jo også passer fint med, at observationer med eller uden skolelederen fylder så meget. 

Hvordan skabes en  fællesskabende og positiv skolekultur? 

I sidste artikel kom jeg ind på, at et af spørgsmålene var et “bestillingsspørgsmål”. Det samme er tilfældet med det næste. En af dem, der gav mig sparring med undersøgelsen, var nemlig nysgerrig på, hvor andre skoler arbejder med skolekulturen. 

Hvordan svarene fordeler sig procentvis, kan jeg ikke svare på. Det eneste svarmulighed var nemlig, at skolelederne selv udfyldte og (kort) beskrev, hvad de gjorde. 

Men jeg vil kraftigt opfordre til, at du og resten af ledelsen på din skole løbende tager dialogen med hinanden om, hvordan I gør. 

Dialog er vejen frem

I kan jo altid lade jer inspirere af nogle af de svar, som jeg fik. Rigtigt mange af dem går på det samme, som én fint opsummerer i bedste ejendomsmæglerstil: “Dialog, dialog, dialog”. 

Netop åbenhed og dialog er der bred enighed om er vigtigt. 

Af andre gode eksempler er “ugentlig morgensang”, “en konstant insisteren på en ressourceorienteret børnesyn”, “co-teaching”, “fælles arrangementer” og så et svar, der passer godt med mit budskab fra før: “Ledelsen på gulvet”. 

Kæden er ikke stærkere, …

En af lederne svarede også: “Vi arbejder med teamet som det professionelle læringsfællesskab og bruger prof. kapital i vores arbejde. 

Lærerne og pædagogerne har fokus på fællesskabernes didaktiker og fællesskaberne pædagogik.”.

Et svar, der passer rigtigt godt med det sidste spørgsmål, som du kommer til at læse om i denne artikel: Hvordan arbejder I med teamudvikling på din skole?

Teamsamarbejde er let. Hvis man vil

Citatet er på en måde provokerende i sin enkelhed. Jeg har ikke selv fundet på det, men har lånt det fra B.S Christiansen. Tit kræver det dog noget mere, end bare viljen. 

Jeg tror, at viljen er der rigtigt mange steder. Det ser og hører jeg også på skolebesøg, hvor jeg bl.a. arbejder med netop teamsamarbejdet. Da jeg lavede  Lærerundersøgelsen angav 15% af lærerne også “manglende samarbejde med kollegaerne” som en af deres største udfordringer. 

Modviljen har jeg også oplevet. Og jeg fascineres hver gang over argumenterne for ikke at ville arbejde professionelt med resten af sit team. Her tænker jeg altid, at der venter en stor ledelsesopgave.

Derfor ville jeg gerne vide, hvordan skolelederne forholdt sig til opgaven med at skabe gode rammer for teamsamarbejdet.  

4 valgmuligheder – mange svar

For at snævre det lidt ind, så gav jeg skolelederne følgende 4 svarmuligheder: 

• Det lader vi være op til de enkelte lærere og pædagoger
• Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber
• Vi har en løs teamstruktur, hvor hvert team skal holde x antal møder om året
• Andet

Om det er et modelune eller ej, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg er overbevist om, at professionelle læringsfællesskaber har en positiv effekt. Derfor er det også fedt at se, at 71% har svaret, at de arbejder med netop det. 

22% af skolerne har en mere løs teamstruktur, mens 3 ledere har svaret, at det lader de være op til den enkelte lærer. 

Rom og teamsamarbejde har det til fælles

En del skoleledere har valgt at uddybe, hvad de gør under svaret “andet”. 

Her skriver én direkte, at de ikke gør det godt nok. En anden skriver at de kun lige overlever på grund af personalemangel, mens én skriver at det ikke lykkes på grund af en “fastlåst gammel kultur”.

Det med kulturen tror jeg, at mange kan genkende. Det er noget af det, som jeg ofte lægger mærke til, når jeg som fluen på væggen arbejder i og med teams på skoler. 

Teamsamarbejde medudgangspunkt i medarbejderne

Heldigvis er der også mange, der beskriver en proces med fokus på kompetenceudvikling og teamsamarbejde – nogle endda med “individuelle og teamprofiler”, der tager udgangspunkt i medarbejderne. 

Langt de fleste svar er heldigvis positive. Det får mig til at tænke, at der er godt gang i arbejdet med stærke og professionelle læringsfællesskaber rundt om på landets skoler. 

Og så håber jeg virkelig, at de ledere og medarbejdere, der kæmper med at få teamsamarbejdet til at lykkes, føler, at de er på rette vej. 

Det kan nemlig være en svær proces.  

Eleverne, forældrene og fremtiden

Nu får du ikke mere om samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere for den 25-øre, men jeg håber, at artiklen har gjort dig klogere på andres praksis og inspireret dig til måske at prøve nogle nye ting af. Måske trækker du på skuldrene og tænker “så gør vi jo det samme, som alle de andre”. 

Hvad end du tænker, så håber jeg, at du også vil læse den næste artikel. Her kommer fokus til at være på skolelederens rolle ift. elever og forældre.

p.s. vil du være sikker på at få seneste nyt om skolelederundersøgelsen, så skriv dig op her: