Ingen skolestart uden folk, der gør sig kloge på skolen og det, der foregår rundt om i landets klasselokaler. I år har to ting indtil videre overrasket mig.
Desværre ikke positivt.
For begge eksempler er tilfælde, hvor man i mine øjne glemmer alle dem, der hver dag gør en kæmpe indsats for at vores børn og unge skal trives, vokse i trygge rammer og lære noget.
Lad os se på det første eksempel.
Ved din skoleleder nok om, hvad du bruger af læremidler?
Politiken kører for tiden en række artikler med fokus på, at skærmene fylder for meget i skolen.
Første artikel slog på, at eleverne kunne sidde og se porno mm., mens undervisningen var i gang uden at læreren ville opdage det. Det ved jeg ikke, om dine elever gør. Jeg har min tvivl.
I forbindelse med artiklen har de spurgt Louise Klinge, Dorte Andreas fra Skolelederforeningen, Stig Toke Gissel og skoleleder Malene Dreyer Pedersen. Misforstå mig ikke – det er skam kloge, venlige og dygtige folk, de har spurgt!
Nå ja – de har også lavet en rundspørge blandt landets 1877 folkeskoler og frie grundskoler.
544 har svaret. 544 skoleledere vel at mærke. Om de, der har svaret, har spurgt medarbejderne først, ved jeg selvfølgelig ikke.
Mangler der ikke en vigtig del af debatten?
En brik i puslespillet, der kan fortælle os lidt om, hvorvidt skærme fylder for meget i undervisningen.
Du har sikkert gættet, hvem jeg mangler: Lærere som dig og dine kollegaer.
I stedet får vi udsagn som “Jeg vil skyde på, at eleverne i udskolingen bruger skærm i cirka 85 procent af undervisningstiden fordelt på smartboard, Chromebook og mobiltelefoner” (det håber jeg virkelig ikke passer!)
Eller den her: “Problemet er, at læreren sagtens kan tænke, at man bruger et hensigtsmæssigt digitalt læremiddel, når man er inde på Gyldendals platform og arbejder med folkeviser. Læreren tror, at det er det, eleverne arbejder med. Men børnene kan sidde tavse, uden at nogen opdager, at de spiller og sågar ser porno.”
I den første artikel mener 79% af lederne for øvrigt, at brugen af skærm på deres skole fylder tilpas eller for lidt.
Ministeren er også citeret.
Skoleledere vil have bøgerne tilbage, men hvad med lærerne?
Overskriften på den anden af Politikens artikler om skærme måtte jeg lige læse én gang mere for at være sikker: “Skoleledere vil have bøgerne tilbage”.
I artiklen har de talt med en meget vellidt og dygtig skoleleder. Det skriver jeg ikke kun fordi han er leder på mine børns skole. Max er skam en god skoleleder.
Politiken har brugt den samme undersøgelse, hvor 34% af de 544 skoleledere denne gang er delvist enige i, at “fysiske bøger og fysik undervisningsmateriale fylder for lidt i undervisningen”. 13% er helt enige, mens 19% er enten delvist eller helt uenige.
Lad os se om du kan gætte, hvem der ellers er blevet spurgt om deres holdning til bøger i undervisningen.
Hvis jeg nu siger, at det er nogle, du kender godt…
De har også spurgt Stig Toke Gissel, Dorte Andreas og citeret ministerens skriftlige svar. Ny dreng i klassen er Peter Pannula Toft fra KL.
Igen – ikke et ondt ord om de personer, som jeg mener er dygtige og vigtige at lytte til.
Hvem tror du, at jeg savner her?
Hvorfor har de ikke spurgt nogle lærere. Eller i det mindste en repræsentant fra Danmarks Lærerforening?
Hvad ville lærerne mon svare?
Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg ved, hvad lærerne ville svare. Men jeg ved, hvordan man finder ud af det. Det er faktisk ret simpelt.
Man spørger dem bare. Fx spurgte jeg tilbage i december i Lærerundersøgelsen, hvor ofte de brugte digitale læremidler. Jeg fik 2314 svar.
Og jeg var overrasket over, at antallet af lærere, der anvendte digitale læremidler i alle deres lektioner, ikke var højere end 20%.
Til gengæld blev jeg trist over at se, at 30% ikke føler, at de har noget at skulle have sagt, når det gælder valg af læremidler. Og at yderligere 31% kun har noget at skulle have sagt i nogle tilfælde.
At lærerne svarede, at de manglede tid til at forberede god undervisning, overraskede mig desværre ikke. Om så det er analog eller digital, så er det nemlig grundstenen for god undervisning.
Til december må jeg huske også at spørge ind til fysiske læremidler. Tror nu godt, at jeg kender svaret. For de fleste lærere vil sikkert elske flere bøger.
For mig er det vigtige, at de selv er med til at vælge de materialer, de bruger med eleverne.
Et andet sted, hvor Niels Christian og jeg savner en lærer
Ud over de to artikler, så er der lige ét sted mere, hvor det havde været relevant med en lærer, eller en repræsentant for lærerstanden: Trivselskommissionen.
Misforstå mig ikke. Der er mange spændende mennesker med.
Måske er det lidt hårdt sagt, men jeg ville alligevel citere Niels Christian Sauer, der ovre på Folkeskolen kom med følgende kommentar:
“Hvem i denne kommission arbejder til hverdag med børn og unge? Så vidt jeg kan se, er der ikke en eneste fagperson, der er lærer eller pædagog? IKKE EN!
Hvad i alverden foregår der?”
Ift. Trivselskommissionen undrer jeg mig også over fraværet af skoleledere.
Mon ikke, at en af de 544 fra Politikens rundspørge hvad været egnet?
En afsluttende bøn herfra
Kære medier – når I vil beskrive forholdene i skolen, så sørg for at spørge som mange af de medarbejdergrupper, der findes, som muligt.
Kære politikere – husk nu at inddrage lærerne i arbejdet med at skabe en god skole. Hvad end det handler om de læremidler, der bruges, eller om elevernes trivsel.
Jeg er ret sikker på, at der er mange lærere derude, der hjertens gerne vil inddrages.
I min optik er lærerne er en af nøglerne, hvis kommende ændringer af skolen skal blive en succes.
p.s. vil du modtage fremtidige blogindlæg, og hvad jeg ellers deler i mit nyhedsbrev?
Så skriv dig op lige her:
Kommentarer